Beskrivelse af boligen

Bo på Egernvej i Skåde Bakker. Skov og strand - tæt på byen.

Boligareal: 158 m2
Kælder (varmt, tørt multirum): 74 m2
Garage (til 2 biler): 28 m2

Grunden er omgivet af en flot bøgehæk og flere terrasser sikrer, at du kan nyde
solen og den ugenerte have dagen lang.
Huset er yderst velbygget - fuldmuret overalt og ekstra isoleret. Hertil er der installeret et
varmegenvindingsanlæg, som medvirker til et godt indeklima. I kombination med intelligent styrede gulvvarme, giver det høj komfort og en lav varmeregning. Huset fremstår i velholdt og indbydende stand, ligesom køkken, gulve og vinduer er udskiftet af nuværende ejer med henblik på energibesparelse, let rengøring og lys i rummene.

Du bliver budt velkommen i en rummelig og præsentabel entré, hvorfra du går videre til
husets hjertet, nemlig det skønne åbne køkkenalrum, hvor der er god plads til, at hele
familien kan samles. I forskudt plan i delvis åben forbindelse ligger den store stue med den flotteste udsigt over området. Fra stuen er der udgang til altanen, hvor du på en vinterdag kan nyde udsigten til Aarhusbugten, men sommeren byder på områdets mange grønne trækroner. Indretningen byder endvidere på en børneafdeling med 2 gode værelser samt et badeværelse og en forældreafdeling med et dejligt soveværelse med masser af skabsplads og direkte udgang til haven. I forældreafdelingen er der ligeledes et stort nydeligt badeværelse med brus og badekar. Kælderen fremstår i yderst anvendelig stand med et stort multirum med bar og god plads til bordtennis, billard eller lign. Her er endvidere en skøn, nyere sauna, som indbyder til at blive brugt efter en dukkert i bugten eller en tur i skoven. Endelig, er der vaskerum og adskillige opbevaringsrum i kælderen.

Alt i alt et perfekt valg for familien, der skal bruge plads og funktionalitet uden at gå på
kompromis. En sjælden boligoplevelse og en sjælden mulighed for at erhverve sig en bolig
i pragtfulde omgivelser.

Kontakt sælger

Simon Kibsgård

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer