Beskrivelse af boligen

Andelsboligen er beliggende i et roligt og attraktivt område i Gug, tæt på skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og offentlig transport.

Der er tale om et 2-plans enderækkehus på 82 kvadratmeter med super beliggenhed i Gug med kun 3,4 km til centrum og 3,8 km til Aalborg Universitet.

I stueetage finder du lyst køkken alrum, herfra er der adgang til terrassen. Køkken er med flotte hvide elementer - renoveret i 2019. Soveværelse med garderobeskab. Desuden badeværelse, som ligeledes er renoveret.

På 1. salen er der 2 sammenhængende stuer med fransk dør i mellem. Stuerne er lyse og rummelige med god plads til både sofaarrangement og spisebord. I spisestue er der fransk altan, hvorfra der er kig til Østerådalen.

Desuden lukket terrasse med både morgensol og eftermiddagssol samt mindre skur med god opbevaringsplads.

Andelsforeningen er fra 1989 og består af 13 boliger med fælles p-plads, redskabs- og cykelskur samt fælles græsareal. Foreningen har en sund økonomi med 1% fastforrentet obligationslån.

Fakta om bolig:
Boligareal: 82 m2 (BBR)
Byggeår: 1989
Energimærkning: B

Pris 730.931 kr.
Boligudgift 4.162 kr. + forbrug
Aconto varme 633 kr.

Andelen må benyttes som forældrekøb eller omvendt forældrekøb.
Husdyr tilladt.

Kontakt sælger

Helle Frederiksen

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer