Beskrivelse af boligen

Stor 1-værelses andel i økonomisk og driftsmæssig bundsolid forening lige ved Harald Jensens Plads - forældrekøb er tilladt.

Med en månedlig udgift på 1660,- til andelsforeningen og 400 aconto for vand/varme, kan du næsten ikke bo billigere!

Lejligheden er løbende forbedret m. afslibning af gulv og dørtrin og givet natur-matlak.
Lys skiftet til LED, gammelt tapet skiftet ud, nyt komfur og vægge malet.
Lejligheden har en stor altan på 4,5 meter i længden og 1,1 meter i dybden med dejlig udsigt og lysindfald.

Ring eller SMS for en fremvisning til 22315232

Den rummelige entre fungerer som fordelingsgang til køkken, badeværelset og værelset / stuen.
Der er fire store skabe indbygget i entreen.

Køkkenet er lyst og giver mulighed for, at man kan have en lille spiseplads.
En fransk dør mellem gang og køkken giver yderligere mulighed for at lyset kan strømme gennem hele lejligheden.

Badeværelset er med separat bruseniche, toilet og håndvask.

Værelset / stuen er rummelig, med højt til loftet og giver god plads til seng, sofahygge-arrangement samt en studie/ arbejdsplads.
Medfølger: Nyt keramisk komfur. Emhætte og køle-fryseskab.

ABF (andelsboligforeningen) Carl Bertelsens Gade 8-10
Bygningen er fra 1934 og foreningen har ca. 33 år på bagen. Der er 20 andele fordelt på to opgange og lejlighederne findes i tre forskellige størrelser (1, 2 og 3 vær) med en intern venteliste. En velholdt ejendom med en velfungerende andelsboligforening, som har professionel ejendomsadministrator ved Abel og Skovgård Larsen.
Alle relevant dokumenter og salgsopstilling kan fremsendes på forhånd.

Der må ikke holdes husdyr i ejendommen. Fælles vaskeri i kælderen, som er gratis at benytte, cykelrum, og pulterrum på 3m2 til opbevaring. Fra kælderen er udgang til gårdhave og fælles gård med plæne, træer, buske og blomster. Der er vicevært ansat, og man har én fælles arbejdsdag om året.
Her bor folk i alle aldre.

Beliggenhed:
Ganske tæt på ejendommen ligger den flotte nye park foran Marselisborg Hospital som man kan kikke over til fra altanen. Der er 20 meter til Harald Jensens Plads og 100 meter til dagligvarer på den anden side af Skanderborgvej.
1500m til Gågaderne og City og ligeså til Marselisborg Lystbådehavnen og stranden ved tangkrogen.
Universitetet 2500 m. Tæt på skov og strand.
Området er pænt, roligt og grundet den gode belliggenhed er man ikke generet af lyd.

Pris er 987.638,00kr + forbedringer

Skal ses!
Ønskes hurtigt salg.

Kontakt sælger

H

Log ind for at kontakte sælger

Bolig Annoncer
Diskrete annoncer